Waldspirale

de.hr.cms.servlet.IMS

I morgen drager jeg til Arken for at se nærmere på ham Friedensreich Hundertwasser (1928-2000). Jeg er ret begejstret for hans miljøvenlige ånd og bygninger. Især ovenviste Skovspiral er ret unik. Bygningen som er et lejlighedskompleks oser af Disney og “ud af denne verden” eventyr. Også får jeg en umådelig lyst til kage når jeg ser på bygningen. Han har udtalt “Jeg vil få folk til at føle, at livet er værd at leve,” dem der bor i skovspiralen må i den grad kunne mærke livet. Jeg trækker ihvertfald på smilebåndet.

Standard

Belgisk guld i byernes by

DRI_0265.683x1024 DRI_0095.683x1024

Jeg kan synge mange kærlighedssange om Paris og alt hvad byen kan. I denne omgang handler det dog om en belgier i byernes by, Dries Van noten og dennes udstilling, Dries Van Noten: Inspirations, på Musée des Arts Décoratifs. Det er åbenbart (jeg drømmer jo bare om at få lov til at opleve det) et meget fremadskuende tilbageblik, med over 200 forskellige items. Udstillingen rummer alt fra kunst, til filmfotografi og smukke gevandter fra Elsa Schiaparelli og Christian Dior. Udstillingen er åben og klar til at byde indenfor til og med d. 31. august. Jeg fik mit første par DVN bukser tilbage i 2001 og har brugt dem lige siden, de er lyserøde og jeg bliver til stadighed forbavset over deres uendelige holdbarhedsdato.

Standard